Lars - en af vore QA specialister

- om kvalitet og kaos

Lars er uddannet farmaceut og blev ansat 1. juni 2007 i et job som QA specialist, hvor han er ansvarlig for dels de kvalitetssystemer, der er på Fertin, egenkontrol, inspektioner og CAPA – forebyggende og korrigerende handlinger i forbindelse med afvigelsessystemer og dels evalueringsrapporter til ledelsen. I sit arbejde med at styre afvigelser foretager Lars målinger og opfølgning på afvigelser, evaluerer afvigelsessystemet og i det hele taget sikrer han sig at flowet fungerer og at der anvendes de rigtige skabeloner.

I jobbet kan Lars at bruge den viden han har med fra sit tidligere job og ser frem til nye udfordringer, efterhånden som jobbet udvikler sig.

Som ansvarlig for Fertins fjernlager pusler Lars med idéen om at ændre lageret til et "kaoslager".
”Når man godt kan lide kvalitet, er det rart at arbejde et sted, der går ind for kvalitet, i en virksomhed, der gerne vil gøre det godt. Vi arbejder med nogle fine systemer og der er mulighed for forbedring inden for rimelighedens grænser.”

Pionerånden er til stede
Hos Fertin oplever Lars at der er en udefinerbar ånd, en pionérånd og der er ikke langt fra bund til top. Det gør det nemt at komme igennem med de ting, man ønsker at arbejde med og få hinanden i tale, og det giver samtidig en anderledes dialog.

”Det gode ligger i ånden, det er det jeg sætter pris på arbejdsmæssig, jeg har en glad chef, og det gør det rart at gå på arbejde."

"Vi arbejder meget idébaseret. Der er i princippet ikke noget loft for hvad jeg som medarbejder kan få lov til at afprøve af idéer. Hvis du har en god idé så skyder vi den af.
Hos Fertin oplever jeg et godt arbejdsklima og venlige kolleger, og selv om der er travlt i perioder er det på en smilende måde – vi er i fremdrift, vi prøver tingene af, vi kommer ud over stepperne.”