Lene - en af vore
produktionsmedarbejdere

- om udfordringer og samarbejde

Lene har været ansat i Fertins pakkeri i godt 2 år. Og som tidligere klinikassistent og gift med en landmand passer arbejdstiden fra 6-14 hende godt.

Lene arbejder ved pakkemaskinerne, og er ansvarlig for at de kører med så få stop som muligt. Hun har for nylig været med til at køre en ny maskine ind, som trykker den dækfolie, der ligger bag på blisterpakkerne. Produkterne sælges til det amerikanske og canadiske marked.
”Jeg kan godt lide denne udfordring, det har været spændende og sjovt at være med til at starte noget nyt op.”

Lene trives i det travle miljø og hun er glad for sin nye chef, som hun oplever lytter, når der er behov for det. Trods travlhed skal de strenge hygiejneregler til beklædning og sko overholdes, og Lene går gennem en sluse og skifter fodtøj, tøj og vasker hænder, inden hun går ind og passer sit arbejde.

På pakkelinien skal der tages prøver hver ½ og hele time, folien skal fyldes op og der skal fyldes op med ruller.
”Vi har et afvekslende arbejde, fordi vi kan rotere mellem de opgaver, der er.”

Lene har omkring 30 gode kolleger i afdelingen og hun synes alle viser hinanden gensidig respekt og supplerer hinanden godt.
”Der er stor fokus på, at vi arbejder fejlfrit, og jeg synes vi bakker hinanden godt op i samarbejdet og hjælper hinanden med at rette fejl.”