Mette - en af vore laboranter
- om mål og samarbejde
Mette er uddannet laborant og har arbejdet hos Fertin knap 2 år. Mette beskæftiger sig med kvalitetskontrol af færdigvareprodukter inden de sendes ud af huset. En kontrol af at produktet lever op til de krav Fertin selv, kunder og myndighederne har, for at produktet kan sælges. F.eks. at indholdet af nikotin reelt svarer til det kunden har bedt om.
I jobbet får Mette lov til at bruge den viden hun har opbygget, både fra tidligere arbejdspladser og det hun arbejder med nu.
”Der kommer nye udfordringer næsten hver dag og vi står selv for planlægningen af vores hverdag. Der bliver lagt vægt på at jeg får lov til at arbejde med de områder, jeg er interesseret i og jeg har selv en stor del af ansvaret for at jeg kan udvikle mig i den retning jeg gerne vil.”
Mette valgte at arbejde hos Fertin, fordi hun så det som en arbejdsplads med fremtid i. Fremstilling og udvikling af medicinsk tyggegummi syntes hun lød spændende og der er ikke så mange virksomheder, der arbejder med det.
"På Fertin er vi gode til samarbejde, hvilket jeg synes er en stor del af Fertins kultur. Vi har i bund og grund alle det samme mål, og vi er alle nødt til at stå sammen for at nå det. Det betyder også meget, at alle synes lige netop deres arbejde er vigtigt."
"Ellers handler det jo også om at vi alle respekterer hinanden og at der er plads til os alle. Vi har alle noget at tilbyde.”
Mette føler, at hendes arbejde er vigtig og det gør hende stolt.
”Jeg er sikker på, at det arbejde jeg udfører, er korrekt og at der ikke er noget at komme efter. Vi kan få hvad vi skal bruge af redskaber for at kunne udføre vores arbejde på bedst mulige vis. Når arbejdspladsen tager vores ønsker seriøst, bliver vi mere engagerede. Jeg har en følelse af, at vi arbejder for en god sag. Lige nu handler det om at vi producerer et produkt, der hjælper til rygeafvænning. Det er da en hjælp i disse ”ikke-ryger-tider”.